Har netop læst novellesamlingen ´Jesus på dybt vand´ og romanen ´Pegasus i frit fald´…og er stadig i tvivl om, hvor god jeg egentlig synes, at Lee Burke er. Well – han er virkelig god, men jeg er ikke decideret opslugt.
Han får langsomt og underspillet malet en stemning op af dagligdagen i syden ´over there´, der sammen med kvalmen ved forråelsen (det politiske og økonimiske system (det officielle såvel som underverden) er baseret på korruption, aggressivitet, magtliderlighed og –misbrug) giver mig en nærmest sukkende, melankolsk følelse af, at noget er meget galt; ikke fordi de gode gamle dage var gode, men fordi tidens tegn er en opvisning i forfald…