Et af elemententer i den systemiske konsulentuddannelse, jeg er i gang med hos Haslebo & Partnere er den narrative tilgang.
Den narrative tilgang bygger på ideen om, at livet – generelt, i organisationer og tillige opbyggelsen af vores individuelle identitet – skabes gennem fortællinger. En nyttig måde at skabe udvikling og gode resultater på, må derfor tage afsæt i sprog og kommunikation.
Hvilke historier fortæller vi? I hvilken retning fører historienre os? Hvilke muligheder åbner de op for? Hvilke roller tildeler historien os selv og de andre?
Meget spændende!
Og interessant nok minder det mig både om terapeutiske retninger (fx Byron Katie og Hal og Sidra Stone) og meget gamle, mystiker-traditioner fra Indien (fx advaita á la Ramana Maharsi)
Begge steder har man fundet det nyttigt at spørge: Er den historie, du fortæller nyttig? Hvad gør den ved dig? Hvem er det, der fortæller den historie?