Jeg ved ikke, om ´det offentlige´ nogensinde har været langsomt, dovent og uprofessionelt; men jeg ved, at politikere og ledende medarbejdere i Region Nord er ingen af delene.
Jeg har været heldig at køre et par dages undervisning i såkaldt pressehåndtering i Aalborg i ugen, der gik – og regionen er på mange områder lige så godt afsted som mange private virksomheder, når det kommer til at forstå samarbejdet med medierne: der er bla. ikke kun stor forståelse for behovet for åbenhed og det proaktive arbejde, men praksis er på et rigtigt godt niveau.