Musik


BO HEIMANNs anbefalinger efter årets læsning og lytning – i uprioriteret rækkefølge:

MUSIK 2008

BON IVER – For Emma, forever ago
Et mesterværk fra træhytten i Wisconsins skove…akustisk, sentimental og skrøbelig. Og med en aldeles fantastisk stemme. Smukt, smukt…så rørende smukt!

IRON & WINE – The Shepherd’s Dog
Lyder som sig selv – og ikke nogen som helst andre. Helt unik, levende, mestendels akustisk folk/americana!
(udkom i oktober 2007, men hey…jeg opdagede den først i 2008).

BOB DYLAN – Tell Tale Signs Bootleg Series Vol. 8
Outtakes, alternative versioner, demoversioner og hidtil ukendte numre fra perioden Oh Mercy – Time Out of Mind…sjælerystende storslået!

CHOIR of YOUNG BELIEVERS – This is for the White of Your Eyes
Original dansk melodiøs indiefolkpop…med tilladelse til følelser og storladenhed. Fremragende.

DANIEL LANOIS – Here Is What Is
Sfærisk, følsomt, smukt…nærmest religiøst. Nemlig.

RAY LaMONTAGNE – Gossip In The Grain
Vellydende, tidsløs og vemodig folk/soul…minder om Van Morrisson sine steder (ikke ringe benchmark!).

PETER SOMMER – Til Rotterne, til Kragerne, til Hundene
Formentlig årets danske rockplade.

HENRIK HALL – Chock, Suk & Koma
80´er inspireret, vred teknorock – med skarpskårene tekster. Blændende.

MERCURY REV – Midnight Snowflake
Mere potent end de forrige mesterværker…men stadig så smukt midt i larmen.

LITTERATUR 2008

CORMAC McCARTHY – Vejen
Kuldslået og sprukken prosa om en smadret og afbrændt verden efter dommedag…fuld af støv, kulde og mørke – og af kærligheden mellem far og søn. Rystende og gribende.

LARS MOVIN – Beat
Kerouac, Ginsberg, Burroughs…et imponerende værk om BeatGenerationen, der i 40´erne og 50´erne gødede jorden for revolutionen i 60´erne…de sande revolutionære – pas på: du får lyst til at sige jobbet op og forlade trygheden!

PHILIP ROTH – Exit Genfærd
Man behøver ikke være over 70 og ramt på potensen for at have sine udfordringer med libidoen og med det moderne liv og menneskene, der lever det…

BARACK OBAMA – Mod til at Håbe
Yes, we can!

SØREN HAUGE – Levende Visdom
Imponerende indføring i teosofiens verden.

RUNE LYKKEBERG – Kampen om Sandhederne
Et imponerende bud på tidsånden og dagens politik; på baggrunden for Foghs og Dansk Folkeparti alliance; på hvorfor og hvordan Dansk Folkeparti fik den store indflydelse.

NAOMI KLEIN – The Shock Doctrine
Hvis du virkelig vil have en idé om, hvad neo-liberalisterne fra Reagan, over Thatcher til Fogh virkelig har gang i…pas på – du bliver edderspændt rasende!!

DON DELILLO – Faldende Mand
Romanen om 11. september…der stille viser, at terrorens indvirkning på det helt almindelige liv.

LEONARD COHEN – Længslens Bog
Selv uden stemme og lyd er mandens lyrik så smuk så smuk – og tankevækkende… Well – er det egentlig ikke dét, der karakteriserer en god sangskriver?

HALLGRÌMUR HELGASON – Stormland
Der er fand´me så meget at være vred over! Fuck ja! Den moderne, materialistiske, kapitalistiske, åndsløse verden er til at blive rasende over.

THOMAS BLACHMAN – Det Kolossale Menneske
Vanvittig, uberegnelig, vild, selvoptaget, påtaget…OG aldeles inspirerende. Simpelthen.

PHILIP NORMAN – John Lennon
Endnu en biografi om Beatlen… En mursten, der både leverer nye historier og info til vidende fans og saglig og afbalanceret intro til begyndere.

MARTIN KRASNIK – Min Amerikanske Drøm
Interviews med bla. Philip Roth, Christopher Hitchens, Erica Jong, Robert Kagan og Joan Didion + forfatterens egen iagttagelser af verdens, vi lever i og livet generelt. Spændende.

JAMES LEE BURKE – Pegasus i Frit Fald
Flot sansemættet sydstats-krimi-prosa om verden, der falder fra hinanden i uhæderlighed og angst.

Har danset rundt i nogle uger til Henrik Halls to skiver – måske skal man være gammel nok til at have købt plader i 80´erne; måske skal man gå rundt og savne Sort Sol, Kliché, C.V. Jørgensen og Lars H.U.G; måske skal man elske Depeche Mode, The Cure, The Smiths; måske skal man have noget nostalgiker/melankoliker i sig…for at værdsætte Henrik Hall for alvor. Eller måske er han bare god uanset hvad?

Lytter til Iron & Wines seneste tre albums – og får lyst til at lade skægget gro. Samuel Beams poesi og smukke arrangementer minder én om de vigtige ting. Hans stemme er i øvrigt smuk á la Neil Young.