Havde i sidste uge fornøjelsen af at arbejde med medarbejdere fra bla. Novo Nordisk, Arla Foods og Neoconsult på et kursis i personlig power.

Endnu en gang blev det tydeligt for mig, hvor centralt nærværet er! Uanset om du virkelig vil lytte til folk; tale direkte og klart til dem; eller engagere dem med begejstring, så kommer du først for alvor ud over scenekanten (og bliver dermed i stand til at røre ved dem) når du kommer ud af nærværet; når du tør være til stede – rolig og afslappet med en accept af dig selv og situationen.

Har danset rundt i nogle uger til Henrik Halls to skiver – måske skal man være gammel nok til at have købt plader i 80´erne; måske skal man gå rundt og savne Sort Sol, Kliché, C.V. Jørgensen og Lars H.U.G; måske skal man elske Depeche Mode, The Cure, The Smiths; måske skal man have noget nostalgiker/melankoliker i sig…for at værdsætte Henrik Hall for alvor. Eller måske er han bare god uanset hvad?

Oplevede Deepak Chopra i Falkonér i går aftes – og det var desværre ingen stor oplevelse. Han virkede trært og uengageret.

Hans viden og evne til at skabe synteser mellem videnskab og spiritualitet er imponerende – sammentænkningen af neurobiologi, buddhisme, yoga og atomfysik giver et storslået billede af virkelighedens sande natur. Hans orale færdigheder lige så fantastiske – han talte flydende og klart i samlet over tre timer, og med mellemrum både fængslende og underholdende.

Men jeg manglede en struktur for foredraget. Og generelt mere opløftende energi fra manden selv.

Personligt vil jeg anbefale hans bog ´How to know God´ – en vidtrækkende indføring i, at vi har den Gud, vi har bevidsthedsniveau til at forestille os.

Et af elemententer i den systemiske konsulentuddannelse, jeg er i gang med hos Haslebo & Partnere er den narrative tilgang.

Den narrative tilgang bygger på ideen om, at livet – generelt, i organisationer og tillige opbyggelsen af vores individuelle identitet – skabes gennem fortællinger. En nyttig måde at skabe udvikling og gode resultater på, må derfor tage afsæt i sprog og kommunikation.

Hvilke historier fortæller vi? I hvilken retning fører historienre os? Hvilke muligheder åbner de op for? Hvilke roller tildeler historien os selv og de andre?

Meget spændende!

Og interessant nok minder det mig både om terapeutiske retninger (fx Byron Katie og Hal og Sidra Stone) og meget gamle, mystiker-traditioner fra Indien (fx advaita á la Ramana Maharsi)

Begge steder har man fundet det nyttigt at spørge: Er den historie, du fortæller nyttig? Hvad gør den ved dig? Hvem er det, der fortæller den historie?

Har netop læst novellesamlingen ´Jesus på dybt vand´ og romanen ´Pegasus i frit fald´…og er stadig i tvivl om, hvor god jeg egentlig synes, at Lee Burke er. Well – han er virkelig god, men jeg er ikke decideret opslugt.

Han får langsomt og underspillet malet en stemning op af dagligdagen i syden ´over there´, der sammen med kvalmen ved forråelsen (det politiske og økonimiske system (det officielle såvel som underverden) er baseret på korruption, aggressivitet, magtliderlighed og –misbrug) giver mig en nærmest sukkende, melankolsk følelse af, at noget er meget galt; ikke fordi de gode gamle dage var gode, men fordi tidens tegn er en opvisning i forfald…

Havde fornøjelsen at undervise en stribe ledere fra Codan i ´det coachende lederskab´ i denne uge. Det gik op for dem, at værdien af at turde være opmærksomt til stede i nuet; af at turde lade stilheden råde; af at stille spørgsmål frem for tromle frem med egne svar – ikke kan overvurderes i deres lederskab. Hvilken glæde at hjælpe den erkendelse på vej.

Statsminister Fogh kommer hjem fra endnu et besøg hos George W. Bush, og fortæller at vi virkelig godt ville kunne lide manden, hvis vi lærte ham at kende. Aha. Han fortalte også, at Bush er demokratiets beskytter, fredskaber, miljøaktivist og i øvrigt en stor præsident. Aha.

Fik så tyret nummer to i Larsson triologi – og ´Pigen der legede med ilden´ er lige så godt drejet som et´eren, at jeg også slugte den over nogle få dage. Hans bøger kan bare ikke læses langsomt :-)

Mangler tre´eren…

Yderligere info på: http://www.boheimann.com

SILENT RETREAT

Tre dage i stilhed – en unik mulighed for ro, fordybelse og klarhed over værdier og mål

27. – 30. marts og 18. – 21. september 2008.
Langebæk Retreatcenter

I årtusinder har mystikere brugt stilheden til at lære sig selv bedre at kende. På dette retreat vil vi på samme måde bruge tre dage til at rejse ind i stilheden, for at få mulighed for at betragte og mærke os selv på nye og dybere niveauer.

Vi vil trække os tilbage fra alle ydre distraktioner og stimulanser på en smukt retreatsted på Sydsjælland. Dette er en radikal metode til at finde ro, fordybelse og klarhed over værdier og mål, som ikke er mulig at opnå hjemme i hverdagslivets kendte omgivelser.

Retreatet er derfor en unik mulighed for møde sig selv: Hvem jeg er? Hvilke historier fortæller jeg om mig selv og verden? Hvad er vigtigt for mig? Hvor er jeg på vej hen?

Vi vil med fokus på langsomhed og stilhed arbejde med guidede meditationer, silent walks i naturen, self inquiry, og med kroppen (yoga), for at afstresse og afslappe den. Vi taler ikke sammen og undgår al øjen- og kropskontakt. Vi fokuserer hver især på vores indre liv, stilheden og afslappelsen.

For en gangs skyld i biografen, og filmatiseringen af Ian McEwans ´Soning´ var god. Hans blik for psykologiske spil og de mellemmenneskelige relationer var heldigvis ikke gået tabt.

Har iøvrigt lige læst hans seneste ´On Chesil Beach´, der er en endnu en  opvisning i fortællekunst, og lige så oplagt til at blive filmatiseret.

« Forrige SideNæste side »