Det sidste ‘normale’ Folketingsvalg
En kritiske masse af mennesker er ved at være nået, for at en ny dagsorden kan rejse sig i Danmark. Åbenbart helt uden at det politiske landskab har opdaget det
Af Bo Heimann,
journalist, forfatter og udviklingskonsulent
Klimaet er alvorligt truet. Milliarder af dyr lider sammen med miljøet under vores måde at opdrætte og transportere dem på. Økonomien skranter alvorligt (ikke kun i Euro-zonen, men også qua den enorme statsgæld i USA og atomulykkerne i Japan) og et nyt verdensomspændende kollaps truer. Fedme- og stressepidemier hærger den vestlige verden, hvor ungdommen for første gang bliver dårligere uddannede end deres forældre. Verden, som vi kender den, knirker og brager med andre ord haltende fremad mod sammenbrud og kollaps.
Og det danske politiske landskab? Aldeles upåvirket. Her fremføres med få undtagelser uforstyrret spin, signalpolitik, ørkesløse økonomiske rundgange og gamle, kortsigtede partistrategiske diskurser som for 25 år siden. Boligpakker, milliardstøtte til det konventionelle landbrug, grænsebomme, skattesager og fokus på vækst som løsning på udfordringerne?
Det er ret beset ansvarsforflygtigelse, og det er ikke kun aldeles forbløffende – det er skæbnesvangert, for vi står overfor enorme udfordringer. Og det haster.
En voksende gruppe af danskere ser til med støt stigende forundring på et politisk landskab, der slet ikke matcher dem på deres refleksioner, nuancer og viden.
Længslen efter dybde
De venter på den politiker, der tør bruge store ord. Der vil tale ophøjet om Livet. Der med passion tør formulere en tvingende nødvendighed i, at vi skifter spor, og anvise en visionær retning. Der er personificerer ’vi’, ’kærlighed’ og ’øko’ frem for ’jeg’, ’angst’ og ’ego’. Der maner til besindighed ift. ’det normale’ med henvisning til, at ’det normale’ netop er årsagen til alle elendighederne nævnt i indledningen.
De ved, at vi har ikke brug for at ’komme igennem krisen’. Men at vi har brug for, at politikere bærer en højere bevidsthed frem, der sikrer, at selve det økonomisk-politiske system ændres. Da muren i Berlin faldt i 1989 var alle enige om, at kommunismen i den kendte form ikke var løsningen på fremtidens udfordring. Det er tid til på samme måde at erkende, at kapitalismen i den nuværende form heller ikke er det.
Vores nuværende tankesæt – industrisamfundets tankesæt – er lineært. Arbejdende mod ét mål og selvoptaget i opposition til alt, hvad der måtte stå i vejen for at nå det mål. Herunder mennesker og miljø. Det er ganske enkelt ikke komplekst og nuanceret nok at forstå, erkende og opleve altings afhængighed – ikke udviklet nok til indeholde holistisk visdom. Ikke beåndet og følsomt nok til at vide dybt inde, at alt levende på kloden er indbyrdes afhængige.
Ude omkring i landet er der – indtil nu nærmest ubemærket af både politikere og medier – ved at være nået en kritisk masse af mennesker, der er klar til at gøre op med en række af samfundets hidtil anerkendte grundstrukturer.
Goldt nytte-økonomisk paradigme
Disse mennesker ser først og fremmest det nytte-økonomiske paradigme, som (næsten) alle politikere taler og handler ud fra, som et grundlæggende problem. Livet, vores følelser og relationer til hinanden og alt andet levende, omsorg, service, kunst, inspiration og skabelse kan og skal ikke masses ind i dette entydigt rationelle-mekanistiske-materielle paradigme.
Iboende dette nytte-økonomiske paradigme er det evige fokus på vækst. Ikke en holistisk vækst inkluderende uddannelse, miljø, sundhed og trivsel/lykke, men en ét-sporet økonomisk vækst uanset konsekvenser. BNP-målestokken for velstand er værdiløs. Bhutans arbejde med GNH (Gross National Happiness) burde inspirere.
Tage Einstein på ordet
’Problemer kan ikke blive løst af det samme niveau af bevidsthed som skabte dem,’ konstaterede Einstein. Spørgsmålet er, om nogen politiker tør tage Einstein på ordet og tænke nyt? Her er nogle bud på, hvad det vil indebære:
* Holistisk vækst skal være vores nye mantra, da vækst for vækstens skyld allerede har vist sin tilintetgørende kraft. Alle offentlige investeringer skal have skarpt fokus på bæredygtighed.
* Bæredygtighed vil vi i det hele taget gøre til det centrale, når vi designer og producerer. Hvis du ikke allerede er bekendt med cradle-to-cradle filosofien, så bliver du det snart. Alt hvad vi belaster kloden med – lige fra fysiske bygninger og varer til måder vi producerer og transporterer dem på – vil blive designet til at indgå i det biologiske kredsløb uden at skade. Store livtag med miljø-, energi- og transportpolitikken står foran os, da vi skal gøre os uafhængige af olie hurtigst muligt (og undervejs skal staten have langt mere af overskuddet fra Nordsøolien).
* Økologi vil være en naturlighed eftersom økologiske fødevarer skaber sundere mennesker, der ikke belaster sundhedsvæsenet lige så meget som usunde mennesker, og samtidigt vil et helt økologisk landbrug være en lise for det hærgede miljø. Det konventionelle landbrug, som vi kender det i dag er en hån mod både dyr, miljø og mennesker. Ambitionen må være et landbrug, der er 100 procent økologisk.
* Vegetarisme bliver næsten-standard, for når vi stopper med at spise kød i dagens mængder, vil vi ikke kun bidrage til at standse fedme-epidemien og reducere mængden af hjerte-kar-sygdomme betragteligt, vi vil også skabe meget bedre forhold for miljøet, da belastningen fra kødproduktion og -transport er helt enorm.
* Bevidsthedsudvikling vil være centralt i uddannelsessystemet, da vi og især kommende generationer må lære at tænke samlende og inkluderende – fx i form af obligatorisk undervisning i psykologi, filosofi, meditation, samarbejdsformer, kreativitet, konfliktløsning, empati og kommunikationsfærdigheder på alle niveauer fra børnehave over folkeskole til universitet.
* Endelig vil vi sætte fokus på børns trivsel, da kommende generationer skal støttes i at skabe en ny verden – derfor skal både arbejdsmarked og børneinstitioner indrettes bedre, så vores børn i højere grad oplever sig set, holdt og elsket af deres forældre (frem for at blive kastet frem og tilbage mellem stressede forældre og overbebyrdede og besparelsesramte pædagoger).
Økonomisk sundt
Et nærmere studier af ovenstående vil afsløre, at denne dagsorden ikke kun gavner klima og miljø og hædrer menneskets værdighed og potentiale for det sammenhængende gode, men også ruster os til internationaliseringen på markedet. Det er med andre ord ikke kun sund åndelig føde, men også økonomisk sundt.
Vi skal ikke ud fra gold vækst konkurrere på ihærdighed og lange arbejdsdage med kineserne, på udenadslære og perfektionisme med inderne eller på stringente metoder og automatisme med japanerne. For slet ikke at glemme, hvad fx vietnamesere, koreanere og mange andre asiater præsterer.
Vi skal derimod, som beskrevet ovenfor, træde skridtet videre. Eller rettere tage det store spring til det levende, holistisk tænkende, kreative og indfølende hele menneske, der som verdensborger tænker samlende og inkluderende, og er viis på sig selv og sit indre liv, og som forstår sig på helheder, forskelligheder, relationer og samarbejdsformer.
Det vil ikke kun være det naturlige næste skridt i vores psykologisk-åndelige udvikling, men også være præcis det, vi vil kunne eksportere med økonomisk fortjeneste for øje.
Vi er mange, der er parate til at støtte op omkring politikeren, der vil tale til og skabe bevidsthed om altings sammenhæng og indbyrdes afhængighed. Det kommende folketingsvalg vil derfor med stor sandsynlighed være det sidste af sin slags.
Bo Heimann er journalist, forfatter og stud. MA Ledelses- og Organisationspsykologi. Han arbejder som selvstændig konsulent med udvikling af individer og organisationer. http://www.boheimann.com
Bo Heimann's Weblog 